Hvordan placerer jeg mit køkkenlys?

Belysning handler om mere end valg af lamper. Det handler også om placeringen af lyset og pæretype. Når du bruger lys bevidst, vil det give bedre udnyttelse af rummet, en bedre helhedsoplevelse, og være med til at forbedre dit indeklima.

Pærertype

Det er en god ide, at blande flere forskellige pærertyper i et rum, – fordi det øger synsoplevelsen og derved gør rummet mere behageligt at opholde sig i.

Tre typer af køkken lysJeg arbejder næsten altid med tre typer af køkkenbelysning

  •       Grundlys/loft-lys – hvis det er et stor rum
  •       Lys over spisebord
  •       Lys ved arbejdsbord -vask, komfur

Køkkenet er kendetegnet ved, at vi bruger rigtig mange timer derude, og vi bruger desuden rummet til mange forskellige ting. Derfor skal du først se på, hvordan rummet er indrettet: Hvor er de primære funktioner som vask, komfur og arbejdes- og spisebord placeret? Det er disse steder du skal placer dit lys.

Husk at lyset skal kunne tændes ved dør indgangen

Der skal være et godt arbejdslys ved køkkenbord, komfur og ovn. Du skal kunne se madvarerne, du skal kunne se, om tingene er rene. Her er det vigtigt, at pærerne har en god farvegengivelse, salaten skal helst være grøn og bøffen rød. Fødevarer er bare mere appetitlige at se på, når farvegengivelsen er god. Det er farvegengivelsen, der er afgørende for lysets kvalitet både æstetisk og funktionelt.

Farvetemperaturen er også vigtig når du vælger pærer, det er den der fortæller om det er koldt eller varmt lys.

god farvegengivelse er vigtig i køkkendetHvis du har spot får du det bedste lys, hvis pærerne lapper ind over hinanden, vælg derfor hellere en spot med for stor spredning, end en som giver et koncentreret lys på et lille område.

Belysning over spisebordet, er både hyggebelysning og arbejdslys. Her skal både kunne læses lektier, laves perlekæder, spises middag, læses avis osv. Det kan måske være en fordel, at montere en lysdæmper over spisebordet.

Lampen placeres som hovedregel 60-70 cm over bordpladen. Nogle lamper kan også placeres højere, det komme an på typen af lampe. 
Lyset skal være under øjenhøjde, så man ikke bliver blændet.

Pas på dit loftlys ikke er placeret sådan, at du kommer til at skygge for meget for dig selv. Dette er specielt vigtigt hvis du kun har loftsbelysning.

Skal du modernisere dit køkken, så vær fremsynet med hensyn til belysningen. Få i forvejen rillet ud til ledningerne. En væglampe med synlig ledning er nemlig ikke nær så elegant som en uden.

Husk lyset er med til at skaber stemningen i vores hjem.

Der kan ikke kommenteres på dette indlæg.

LONE LINGS ● ROLIGHEDSVEJ 45 ● 8240 RISSKOV ● M: 23346978 ● E: info@lonelings.dk ● CVR NR 31691273